Konference marts 2017

I år afholdes den første autisme konference i Grønland. Bestyrelsen har sammensat et spændende program.

Program for konference om autisme, marts 2017

Torsdag d. 16. marts

16.00               Åbning af konferencen kl. 16.00 v. HKH prinsesse Marie på Hotel Hans Egede

 

Fredag d. 17. marts

08.30 – 10.00   Sagsbehandling i kommunen om hjælp til personer med vidtgående handicap

                        Marlene Krogh, Socialrådgiver, Kommuneqarfik Sermersooq

 

10.00 – 10.30   Pause

 

10.30 – 12:00   Autismespektrumforstyrrelser og diagnostisk praksis

                        Heidi Berg, Børne- og ungepsykolog Dronning Ingrids Hospital

 

12:00 – 13.00   Frokost

 

13.00 – 14.30   Status på arbejdet med børn, unge og voksne med ASF i Grønland

                        Tom Rasmussen, Forstander døgninstitution for børn, unge og voksne med ASF Uulineq

 

14.30 – 15.00   Pause

 

15.00 – 16.30   Mødet med det offentlige system

                       Nanette Hammeken Arboe, Forælder

 

 

Lørdag d. 18. marts

08.30 – 10.00   Sansemotoriske forstyrrelser hos børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)

                       Linda J. Frederiksen, Børnefysioterapeut og Mette Vinther, Børneergoterapeut, Terapeutteamet, Kommuneqarfik Sermersooq

 

10.00 – 10.30   Pause

 

10.30 – 12:00   Problemskabende adfærd / konfliktforståelse / minimering af magtanvendelse

                        Mehdi Owliaie, Institutleder og Linda Schwartz Larsen, Faglig leder,

                        Det Nationale Autismeinstitut, DK

 

12:00 – 13.00   Frokost

 

13.00 – 14.30   Social Stories

                        Linda Schwartz Larsen, Faglig leder, Det Nationale Autismeinstitut, DK

 

14.30 – 15.00   Pause

 

15.00 – 16.30   Succesfuld beskæftigelse målrettet autistiske mennesker

                        Mehdi Owliaie, Institutleder og Linda Schwartz Larsen, Faglig leder,

                       Det Nationale Autismeinstitut, DK

 

 

Søndag d. 18. marts

08.30 – 10.00   Piger og autisme

                       Heidi Thamestrup, Formand Landsforeningen Autisme DK

 

10.00 – 10.30   Pause

 

10.30 – 12:00   Søskende til autister

                        Lars Grønlund, Næstformand Landsforeningen Autisme DK

 

12:00 – 13.00   Frokost

 

13.00 – 14.30   Menneskelig kommunikation sat i forhold til autisme

  Jane Justsen, Autismekonsulent IPIS

 

14.30 – 15.00   Pause

 

15.00 – 16.30   Barn på institution

                       Karsten Høy, Forælder

 

18.00               Afsluttende middag på Hotel Hans Egede

Problemskabende adfærd / konfliktforståelse / minimering af magtanvendelse

Mange børn og unge med autisme viser problemskabende adfærd i dagligdagen som kan være ødelæggende og stressende for familielivet og ofte ende med en magtanvendelse der kan have store konsekvenser for disse børn/unge. På kurset introduceres deltagerne til specialpædagogiske redskaber der kan hjælpe dem til at komme bag om den problemskabende adfærd: Hvorfor forekommer den, hvornår opstår det, hvad indeholder det, hvordan kan vi tolke adfærden og hvad kan  fagpersoner/forældre/pårørende gøre for at mindske den problemskabende adfærd hos autistiske børn/unge og dermed minimere magtanvendelser.

Yderligere bliver deltagerne præsenteret for metoder og specialpædagogiske indsatser, der kan fremme en mere hensigtsmæssig adfærd hos autistiske børn/unge og dermed sikre en bedre trivsel for hele familien.

Indhold

  • Professionalitet i den specialpædagogiske praksis
  • Specialpædagogiske perspektiver og handicapforståelser
  • Håndtering af problemskabende adfærd
  • Risikovurdering og refleksionsmodellen
  • Specialpædagogiske redskaber i forhold til forebyggelse af magtanvendelser
  • Organisationstænkning i forbindelse med af kunne rumme problemskabende adfærd
  • Udvikling af konfliktminimerende specialpædagogik

Underviser

Mehdi Owliaie, Institutleder

Linda Schwartz Larsen, Faglig leder

Det Nationale Autismeinstitut

Succesfuld beskæftigelse målrettet autistiske mennesker

Vi ved at tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavere for personer med handicap sammenlignet med befolkningen generelt. Samtidig er arbejdsmarkedsdeltagelsen og fastholdelse i arbejde endnu lavere for gruppen af borgere med autisme. 

Fagfolk og myndigheder har ofte svært ved at afdække de kognitive funktionsnedsætteler hos borgere med autisme, ligesom borgerne selv, ofte heller ikke er klar over hvordan deres udfordringer og vanskeligheder, samt deres ressourcer, påvirker deres mulighed for at indgå i et arbejdsforhold. Derfor kan det være svært at vurdere borgernes behov for støtte og vejledning i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng, samt at tilrettelægge indsatser som fremmer beskæftigelse for autistiske borgere og fastholder dem i arbejde. På denne baggrund bliver arbejdsprøvninger, jobmatch of støtteforanstaltninger ofte tilfældige valg, der ikke får borgerne i det rette job. Dette kan medføre en række nederlag for borgerne og frustration for myndigheder og virksomheder, som ikke har de fornødne redskaber til at støtte der hvor behovet er. 

Landsforeningen Autisme har i de sidste 4 år implementeret to metodeudviklingsprojekter, med det formål at udvikle og afprøve en systematisk og metodisk tilgang som kan have en positiv effekt for tilknytning og fastholdelse på arbejdsmarkedet for autistiske mennesker.  På dette kursus vil disse to projekter samt resultater fremlægges for deltagerne med fokus på hvordan succesfulde beskæftigelsesindsatser kan tilrettelægges.

Indhold

  • Præsentation af Project Opportunity, metode og effektevaluering
  • Præsentation af Projekt Mening og Mestring, metode og effektevaluering

 

Underviser

Mehdi Owliaie, Institutleder

Linda Schwartz Larsen, Faglig leder

Det Nationale Autismeinstitut